Om Tina 

Jeg hedder Tina Henriette Christensen og bor i Sæby sammen med min mand og vores to børn. Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at få et liv med balance. Som coach fungerer jeg som sparringspartner, og jeg hjælper med at få øje på dine styrker og kompetencer. 

Jeg har haft stress helt tæt inde på livet, og ved hvordan det føles – jeg ved også, hvordan man kommer videre og bliver klogere på livet. Jeg vil gerne videreformidle viden og værktøjer om trivsel og stresshåndtering.

Der er tre værdier, som er helt afgørende for mig:

  • At møde folk med respekt

  • At hjælpe andre mennesker 

  • At leve livet med balance

Uddannelser og kurser

Jeg har certificeret mastercoach og udviklingskonsulent med fokus på personlig udvikling, lederudvikling og stresshåndtering. Jeg er certificeret og godkendt i JTI-personprofileringsværktøj (Jungiansk Type Indeks) fra Center for Ledelse, og anvender profilværktøjet som en del af personlige udviklingsforløb.

Jeg er uddannet i mindfulness-baseret-stress-reduktion (MBSR grunduddannelse) fra Aarhus Universitet ved psykolog Jakob Piet og er færdiguddannet MBSR-lærer fra 2018 under overlæge i psykiatri Lone Fjorback - også ved Aarhus Universitet. Uddannelsen varer 2½ år og er på masterniveau. MBSR-titlen er beskyttet og må kun anvendes af lærere uddannet fra Aarhus Universitet - det er din garanti for evidens og kvalitet. Jeg er registreret ved Mindfulnessforeningen, som kun optager MBSR-mindfulness uddannede. 

Jeg er også uddannet kemiingeniør og har 22 års erfaring fra erhvervslivet, hvor jeg har fungeret som leder igennem mange år. Som afdelingsleder, projektdirektør og koncernchef har jeg oplevet, hvor vigtigt det er at have fokus på hvert enkelt menneske i forhold til styrker og udviklingspotentiale.

Jeg er mentor for Ingeniørforeningens medlemmer og bruger min erfaring som leder og mine coach værktøjer til at understøtte din personlige udvikling.