Kort sensommer mindfulnessforløb i Sæby

Kort sensommer mindfulnessforløb i Sæby

Dette forløb henvender sig til dig, der ønsker mere trivsel, lethed og ro i hverdagen. På dette korte forløb lærer du at få mindfulness ind i din hverdag. Der arbejdes med nogle af værktøjerne fra MBSR-mindfulness forløbet. MBSR står for mindfulness-baseret-stress-reduktion og er et evidensbaseret forløb med en beviselig effekt på stress, angst og depression. Dette korte forløb består af en blanding af undervisning i mindfulness, introduktion til øvelser, der kan laves hjemme og lette yogastræk øvelser.

Der udleveres materiale om mindfulness, og du modtager 3 lydfiler (medbring USB-stik). Du kan også vælge at hente min app MindCoach, så har du alle lydfilerne direkte på din mobil.

Alle kan være med – det handler ikke om at være dygtig eller at have erfaring. Medbring 2 tæpper og en pude og mød gerne op i tøj, du kan bevæge dig i. Jeg har yogamåtter. Der er plads til alle aldersgrupper.

Information

Første møde: Mandag d. 26/8 16.30 - 18:00. 
Sted: Mine hyggelige kursuslokaler på Tranåsvej 14 i Sæby. 
Mødegange: 3 mandage på følgende datoer: den 26/8, 2/9 og 9/9. 
Pris: 450 kr.
Undervisere: Tina Henriette Christensen, yoga-lærer og MBSR-mindfulness lærer fra Aarhus Universitet.

Tilmelding

Fill out my online form.

Husk at skrive hvilket hold, du ønsker at deltage på. Du modtager derefter en mail med info om betaling af kurset. Når beløbet er overført, er du sikret en plads på holdet. Du kan overføre via MobilePay 43493. Du kan også få tilsendt et gavekort.